Search
Close this search box.

Docking station kabler

Vi har lavet en oversigt over hvilke kabler, man kan komme ud for at skulle købe, når man har en docking station. Oversigten gennemgår generelle råd og giver lidt information om de forskellige stik. Efter hvert afsnit vil der være anbefalinger til produkter, der opfylder vores kriterier for et godt kabel til en docking station.

ThunderBolt 3 (TB3)

Det er meget vigtigt, at have et ægte ThunderBolt 3 kabel, hvis din docking station understøtter ThunderBolt 3. Denne forbindelsestype kan bruges både fra computeren til din docking station og fra docking station til andre enheder, så længe dette er understøttet.

Den største fordel ved ThunderBolt 3 er, at den har samme formfaktor som USB-C, men den er meget hurtigere. Hastigheden på TB3 er helt oppe på 40 Gbps, hvilket er mange gange hurtigere end både USB 3.0 og USB 3.1. Der er dog ikke noget værre end at købe det forkerte kabel uden certificering, hvorfor du med fordel kan anvende et af nedenstående links til at finde et ThunderBolt 3 kabel.

Råd: Køb ThunderBolt 3 kabler (ikke ThunderBolt 2)

StarTech.com 40Gbps Thunderbolt 3 Cable

DisplayPort (DP)

DisplayPort er efterhånden den mest udbredte måde at tilslutte sine skærme til en stationær computer eller dockingstation på. Det ses på alle de nye grafikkort og på de fleste dockingstations, vi har her på siden. Bærbare computere bruger dog stadigvæk primært HDMI, bortset fra MacBooks.

Hvis du ønsker at have 2 stk. 4K skærme kørende på 60 Hz, så skal du være sikker på at du køber DisplayPort 1.4 kabler. Dette skyldes, at billige DisplayPort 1.2 kabler ikke kan trække begge skærme på 60 Hz men 60 Hz. Bemærk venligst, at dine skærme også skal være kompatible med DisplayPort 1.2 eller højere for at du kan opnå disse fordele.

Råd: Køb DisplayPort 1.4 kabler (eller højere)

DELTACO DP8K-1030 - DisplayPort kabel

HDMI

HDMI er en meget udbredt måde at tilslutte sine skærme eller TV til en bærbar computer. DisplayPort er dog ved at overtage denne standard inden for dockingstations. HDMI er meget simpelt: Både billede og lyd kører over dette kabel. Der er dog stor forskel på HDMI-kabler, og dette er ikke bare marketing.

Der findes (mange) forskellige versioner af HDMI-kabler, og hvis du vil køre 2 stk. 4K skærme på 60 Hz, så skal du være sikker på at købe HDMI 2.0 kabler eller højere. Bemærk venligst, at dine skærme også skal være kompatible med HDMI 2.0 eller højere for at du kan opnå disse fordele.

Råd: Køb HDMI 2.0 kabler (eller højere)

Sandberg - HDMI-kabel

USB (C, A, 3.0, 3.1)

Mange producenter er lige nu ved at skifte USB type-A ud med USB type-C (også kaldet USB-C). USB-C er tyndere end USB-A, hvorfor det nu er muligt at lave tyndere enheder. Derudover bruger man nu også USB-C til opladning, skærm, mus, tastatur, USB-stik og meget andet.

Der er forskelle på både stikket og hastighederne, når man skal vælge et USB-kabel:

  • USB-A er den klassiske type af USB, som alle kender. Den højeste USB-standard på USB-A er USB 3.0, som har en maksimal hastighed på 5 Gbps.
  • USB-C er den nye type af USB, som mange Android telefoner anvender til opladning. Den højeste USB-standard på USB-C er USB 3.1, som har en maksimal hastighed på 10 Gbps.

Bemærk at hvis den ene side af kablet er USB 3.0, mens den anden side er USB 3.1, så vil den maksimale hastighed være den laveste. Enheden skal også kunne understøtte standarden. Det bedste ved USB er dog, at standarden er bagudkompatibel. Du kan derfor uden problemer købe et “bedre” kabel, uden at det gør noget. På den måde er du også fremtidssikret, indtil USB 4.0 udkommer om et par år.

Råd: Køb USB 3.1 (USB-C) så vidt muligt, specielt fordi de fleste nyere dockingstations understøtter denne standard. Har du USB-A enheder, så køb så vidt muligt USB 3.0 kabler.

StarTech.com 40Gbps Thunderbolt 3 Cable

Netværkskabel (Ethernet, LAN)

Når du har en dockingstation, er det en rigtig god idé at tilslutte den til kablet netværk for at opnå en hurtigere hastighed og lavere forsinkelse end trådløst netværk (WiFi). Langt de fleste dockingstations har en RJ45 udgang (“LAN-kabel”), men der er forskelle på de forskellige kabler.

Disse netværkskabler kaldes faktisk for CAT-kabler, og der er forskellige versioner af CAT. Køber du de billigste kabler, køber du sandsynligvis CAT 5 kabler. De ligner de andre, men de er faktisk begrænset til 100 Mbps (megabit per sekund), hvilket efter nutidens standarder ikke er særlig meget. Herefter kommer CAT 5e med en hastighed på 1 Gbps og efter dette CAT 6 med en hastighed på 10 Gbps.

For at gøre din investering mere fremtidssikker, så anbefaler vi som udgangspunkt CAT 6 som minimum. Du behøver faktisk ikke have en så høj hastighed fra din internetudbyder (YouSee, Stofa, etc.), da disse hastigheder også gør sig gældende på dit lokale netværk. Eksempel: Har du en NAS på dit lokale netværk, vil du allerede kunne drage fordel af en hurtigere LAN-forbindelse ved at købe sådan et kabel til din dockingstation.

Råd: Køb CAT 6 kabler (eller højere)

Sandberg Netværkskabel - CAT6

Kvaliteten af docking station kabler

Kabler til en dockingstation

Kvaliteten af kablerne, du kan købe på forskellige sider vil svinge meget. Generelt siger man, at man ikke skal gå efter de billigste kabler fra Kina. De ikke nødvendigvis overholder standarderne eller er certificeret. På den anden side kan man sige, at man ikke skal gå efter de dyreste guldbelagte kabler. Med mindre man selvfølgelig skal bruge dem til et bestemt formål!

På de sider, vi henviser til, vil du som udgangspunkt kun finde kabler af god kvalitet. Forhandlerne er også danske, hvilket betyder, du er godt beskyttet i tilfælde af at du ikke skulle være tilfreds med dit køb.